skip to Main Content
Familie Workshops I Gule Hal

Familieworkshops 2018

Sidste lørdag i måneden i Gule Hal, Strandpromenaden1, 4600 Køge

Kreativt værksted for hele familien – alle kan være med. Ved hver workshop deltager en professionel og kreativ underviser, som er klar med hjælp, fif og idéer.

Det er gratis at deltage.

EVENTYRLIGE PAPIRKLIP

Kreativt værksted
Gule Hal, Strandpromenaden 1
26. maj kl. 13-17
gratis
Kom og vær med til at lave smukke, fantasifulde, uhyggelige og sjove papirklip. Vi klipper og klistrer med inspiration fra H.C. Andersen og andre kunstnere. Billedkunstner Rikke Feld fra Køge Billedskole er tilstede på workshoppen og vil hjælpe med inspiration, vejledning og gode ideer. Vel mødt til en sjov og hyggelig eftermiddag for hele familien.

TJEK PÅ TINSMYKKER

Kreativt værksted
Gule Hal, Strandpromenaden 1
gratis
30. juni kl. 12-17
gratis – for 8+ ( yngre børn skal ledsages af en voksen)

Kom og oplev magien, når vi ud af flydende tin skaber de mest fantasifulde skulpturer. Vi støber små smykkevedhæng og amuletfigurer i tin, perfekt som gaver, et unikt smykke, figurer og mønstre. Vi lader os inspirere af vikingetidens smykker, figurer og mønstre. Først tegner vi figuren op, og så skæres den ud i en blød plade. Selve støbningen foregår over åben ild. Til sidst renser og filer vi figuren fri for støbekanter. Det er en rigtig familieaktiviteter, hvor de store hjælper de små. Billedhugger Veo Friis Jespersen fra Køge Billedskole står klar med inspiration og vejledning.

EFTERÅRETS LØV OG RELIEFFER I LER

Kreativt værksted
29. september kl. 13-17
Gule Hal, Strandpromenaden 1
gratis
Efterårets blade ligger nu overalt på jorden i de smukkeste brune, røde og orange farver. Bladene skal vi bruge, når vi denne lørdag arbejder med ler som materiale og kunstform. Kom og vær med, når vi laver flotte små relieffer i ler. Billedkunstner Karen Land Hansen fra Køge Billedskole vil være til stede ophjælpe med inspiration og vejledning. Det er en sjov aktivitet og spas for børn i alle aldre.

SKAB DET SEJESTE SVÆVEFLY

Kreativt værksted
27. oktober kl. 13-17
Gule Hal, Strandpromenaden 1
gratis
Kom og skab dit eget søde, seje eller hurtige svævefly. Ud af skumplast bygger du dit eget super lette svævefly. Du kan få hjælp og inspration fra skabeloner – eller du kan bruge din fantasi og lave dit helt eget personlige fly. Det færdige fly kan dekoreres med akrylmaling, når det er samlet. For dem, der har lyst, vil vi i løbet af dagen lave en lille konkurrence og se hvilke fly, der kan flyve længst. Kom og få en sjov dag sammen som familie eller med andre børn. Billedkunstner Rikke Feld fra Køge Billedskole vil guide, hjælpe og inspirere i denne sjove aktivitet for hele familien.

SØDE, SJOVE SOKKEDYR

Kreativt værksted
24. november kl. 13-17
Gule Hal, Strandpromenaden 1
gratis
Kom med dine rene gamle sokker og lad os forvandle dem til søde, sjove eller mærkelige sokkedyr. Du kan selv vælge, hvordan dit nye dyr skal se ud. Ved hjælp af saks og limpistol vil vi bruge vores flamingokugler, knapper, filt og garn til sokkerne og skabe vores helt egne søde, sjove sokkedyr. Billedkunstner Rikke Feld fra Køge Billedskole vil hjælpe med inspiration og vejledning, så hele familien kan få en hyggelig dag på årets sidste kreative workshop hos Køge Billedskole.

Back To Top