skip to Main Content
Fotos: By_RUM&menneske 2018

Byrumsprojektet By_RUM & Menneske

I byrumsprojektet  Ølbycenteret: By_RUM & Menneske har vi med udgangspunkt i Arkitekt Jan Gehls tanker om ’Livet mellem Husene’ – og på baggrund af en ’Designthinking’-metodik – arbejdet med både analyse, ideudvikling og skitsering af byrumsforbedrende, livgivende tiltag i  ØlbyCenter …. i en åben, undersøgende og diskuterende proces.

Afrapportering af projektet ’Ølbycenter: By_RUM & Menneske’,

Projektet er financieret af Køge Kommune, samt Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond, og udført i et samarbejde mellem Køge Billedskole v/ Kit Kjærbye og arkitekt maa Pi Waade.

Projektet omfattede et undervisningsforløb omkring indretning af byrum, i 5 skoleklasser på mellemtrinnet, 2 modtageklasser og 1 BGK-hold. Desuden en drop-in workshop for børn og voksne over 3 dage, samt en udstilling af samtlige elevprojekter; begge dele som led i Ølby Festival d. 3-4-5 maj 2018.

Generelt:

I alle klasser og hold, bortset fra drop-in workshoppen, var undervisningen bygget op omkring en designthinking-skabelon. Dvs. foruden en introduktion til begrebsverdenen, bestod forløbet af en registrerings- og observationsfase med fotografering og opgaveløsning i selve Ølbycenteret, en ideudviklingsfase hjemme på skolen, hvor eleverne i en post-it-proces udviklede og raffinerede ideer til tiltag i Ølbycenteret, samt en praktisk prototypingfase, hvor eleverne testede deres ideer i model.
Introduktionen og de øvrige faser var i kompleksitet tilpasset de enkelte alderstrin.

 

De 5 skoleklasser på mellemtrinnet:
Klasserne består af ca. 23-25 elever pr. klasse, og undervisningen vekslede mellem 12 og 20 lektioner pr. klasse.

Erfaringsopsamling: Det er tydeligt at eleverne i denne aldersklasse – i designprocessen – er orienteret mod objektet, funktionen og det sociale aspekt – mere end mod det rumlige.

Ideen i opbygningen af forløbet var at eleverne indledningsvis skulle få blik for Ølbycenterets rumlige karakteristika, – og på trods af en ret grundig introduktion til rum og rumlighed hjemme i klassen, som jeg fornemmede var ’landet’ i elevernes bevidsthed – blev det tydeligt, at der er et spring fra en intellektuel forståelse af begreberne, til en praktisk reproducerbar fornemmelse. En langt mere tæt opfølgning ude ’i marken’ i selve Ølbycenteret – helst en voksen til en 3-4 elever, ville kunne give en meget mere rodfæstet rumlig opmærksomhed og forståelse.
Derimod var ideudviklingsfasen tilpas konkret; der blev generelt arbejdet meget koncentreret og fokuseret. Eleverne var tydeligt engagerede – og hittepåsomheden var stor. Prototypefasen gik eleverne i kødet på, uforfærdede og aktive, og ideudviklingen fortsatte i mødet med materialet. Overordnet tænker jeg at træning i modelbygningsteknikker og generelt brug af værktøj, med fordel kan udvides, på bekostning af den teoretiske indføring i emnet.

­­­­­

Modtageklasse M1:
Klassen består af 8 flygtninge-/indvandrerbørn i alderen fra 6 til 10, og undervisningen bestod af 3 dage á 6 lektioner.

Erfaringsopsamling: Pga aldersklassen og den specielle sproglige dagsorden, var opmærksomheden i dette forløb først og fremmest rettet mod byens objekter – ’by-udstyret ’ i Ølbycenter, idet ’byens rum og rumligheder’ ikke blev berørt overhovedet. Registreringsfasen kom derfor til at dreje sig om bymøblement, skiltning, beplantning, overflader. Disse elementer blev til gengæld fotodokumenteret grundigt.
Som følge af dette valg, var også ideudvikling og prototyping langt mere objektfokuseret end ved 5.-6.-klasserne, som havde til opgave at forholde sig til rummet. Tankevækkende var det at to af opgave-besvarelserne i M1 helt ubesværet blev løst to-dimensionelt – og altså ikke som oplægget foreskrev, i 3-dimensionel model, men istedet som en slags flad relief-fremstilling. I det hele taget var undervisningen i denne klasse mere spontant eksekveret, og med høj grad af fokus på elevernes italesættelse af iagttagelser, ideer og tanker. På trods af dette, er det mit klare fornemmelse at eleverne fik skærpet sanserne for byens elementer, og iøvrigt fik en kærkommen lejlighed til at udtrykke sig kreativt. Det er mit indtryk at den fremadskridende sammenhæng mellem de forskellige faser i forløbet, gik helt hen over hovedet på denne aldersklasse.
­­­­­

Modtageklasse M2:­
Klassen består af 7 flygtninge/indvandrerbørn i alderen fra 10 til 14, og undervisningen bestod af 3 dage á 6 lektioner.

Erfaringsopsamling: Ligesom i M1 spillede klassens egne lærere en større rolle i forløbet end i de øvrige klasser. Og elementet af italesættelse var højt prioriteret. På trods af dette var iderigdommen stor og lysten til at udtrykke sig i model tilsvarende åben, kreativ og handlekraftig. Også her var vægten lagt på objektet fremfor rummet, og der blev i de tre grupper diskuteret ivrigt …. på arabisk. I bakspejlet kan jeg se at en større vægt på det håndværksmæssige i brugen af redskaber og teknikker , kunne have givet de unge mennesker et større udbytte, men alt ialt oplever jeg at gruppen fik arbejdet ’ind i det fysiske rum’ på en konstruktiv måde.

 

BGK-holdet:
Holdet består af 5 gymnasieelever i alderen 16-18, og undervisningen bestod af 5 dage á 4 lektioner.
Forløbet tog foruden en introduktion til forholdsvis grundig introduktion til Jan Gehls teori, tankestof og metodik udgangspunkt i en introduktion til designthinking som udviklingsmetode – en metode som efterfølgende dannede skelettet for selve forløbet. I modsætning til de yngre elever arbejdede vi i BGK ikke i prototypingfasen i model, men udelukkende i skitsering.

Erfaringsopsamling: Fordi holdet bestod af forholdsvis få, men meget engagerede elever føltes det naturligt at arbejde med alle faserne i forløbet – samlet i én gruppe, elever og lærere i en fælles dialogbaseret, dynamisk proces. Dette betød at forløbet – spontant – fik karakter af ’tegnebordsundervisning’ eller ’fælles skitsering’, hvor forskellige indfaldsvinkler og afprøvninger af ideer og tankemåder blev udfoldet, simultant med at alle tilstedeværende tegnede og diskuterede. Det er min oplevelse at eleverne fik et langt større fagligt udbytte af denne eksperimenterende og undersøgende fælles proces, hvor mulighedsfeltet blev holdt åbent – og konsekvenser af den ene eller anden tanke blev tænkt og snakket til ende ….. fremfor en mere resultatorienteret og afrundet, individuel eller parvis proces. Det at processen ikke nødvendigvis skal udmunde i et produkt, åbner for en anden frihed i tankegangen. Det er helt klart en undervisningsform der rummer et potentiale, i andre egnede sammenhænge.

­
Drop-in-workshop ifm festivalen:­
En ca. 25-30 store og små, benyttede sig af workshoppens tilbud om spontant at udvikle ideer – i model – til forskønnelse af det fysiske miljø i Ølbycenteret. De fleste blev i 2- 2,5 timer og fordybede sig i processen med at bygge og se ’projektet’ udfolde sig gradvist.

Erfaringsopsamling:
At bygge spontant i 3D i model med limpistol og div. materialer og teksturer rummer et hel særligt potentiale for at udforske forholdet mellem billedet inde i hovedet og repræsentationen i det fysiske, som de fleste børn nyder, og er istand til at give sig koncentreret hen til. Det fungerede godt at børnenes arbejde foregik i umiddelbar nærhed af udstillingen med skoleklassernes arbejde, og i en bygning i selve ØlbyCenter ….. hvorved relationen mellem projekt og forlæg blev tydeliggjort.

v/ Arkitekt maa Pi Waade

Pi Waade har taget fotos herunder.

Back To Top