skip to Main Content
Fotos: Billedskoleværk På Borgmesterkontoret 2019

Tale ved ferniseringen på borgmesterkontoret

Tale af underviserne på billedskolen i forbindelse med ferniseringen af maleri af elever fra Køge Billedskole på borgmesterkontoret:

Først og fremmest vil vi gerne fremhæve, hvor gode I har været til at samarbejde på den måde, at ingen har tænkt sig selv forud for helheden.

Alle har bidraget med deres egne ideer, som vi sammen har prøvet at forstå hvordan ville være gode for billedet og derefter integreret. Og det har været en stor opgave, for det er både vigtigt at den, der skal have billedet bliver glad – Borgmesteren – og vigtigt at hver der bidrager er tro mod sig selv og hvad man har på hjerte. Og sidst skal billedet selv jo fungerer som helhed.

To hold på Køge Billedskole med i alt 18 elever har malet billedet sammen. Det har været et spændende samarbejde, men også udfordrende fordi vi ikke har malet på det samtidig, men jo netop på hvert vores hold, på hvert sit tidspunkt.

Første del i processen med billedet var at lave motivskitser og finde en palet. Det gjorde vi på baggrund af mødet med dig, Marie Stærke, her på borgmesterkontoret. Vi prøvede at blande farver udfra hvad vi havde set ved besøget – vi havde lavet farveprøver på kontoret, og udfra tanker om “glade farver” og “lyse farver” som du Marie talte om du godt kunne lide.
Du talte også meget om blomster. Til sidst valgtes gule farver som grundpalet med reference til solsikken og også den fine vase du har. Solsikkens form er også inspiration for det greb billedet er bygget op om: Bladene der stråler ud. I hvert felt er hver enkelt elevs mere personlige ideer malet og det er så fint hvordan de forskellige temperamenter og udtryk bliver synlige.

Temaerne børn, fremtid og fællesskab, som du fremhævede som vigtige temaer for dig Marie Stærke, er også blevet centrale i billedet.

Der har været nogle benspænd i projektet. Fx har vi undervisere valgt at eleverne selv skal blande alle farver ud fra grundfarverne rød, gul og blå. Hvid måtte de også bruge, men ikke sort. Dette valgte vi for at styrke læringen omkring at blande farver selv, men også for at få renere og klarere farver. Med valget af den gule farve som den grundlæggende har vi også arbejdet med at blande mange forskellige toner og nuancer af gult.

Et andet bespænd var kompositionen og de forskellige elementer vi besluttede maleriet skulle bestå af. Fladen blev inddelt i 3 kanter med et forsvindingspunkt i midten. Både for at minde om blomsten som form, med forsvindingspunktet kan også referere til fremtiden. Der er felter med tekst, felter med forskelige motiver, felter med mønstre og felter med rene farveflader. Strukturen og farveholdningen er med til at samle billedet som et fælles udtryk.

Ulla til sine elever:
Sigga; du har været så omhyggelig og virkelig gået ind i det med at male, blande farver, hvor en grå ikke bare er grå ligesom en klippe ikke bare er en klippe. Du har fået et motiv til at vokse frem ved hjælp af penslen og virkelig taget udfordringen om ikke at bruge blyant eller sort maling… næsten.

Nora; du har også virkelig været i den maleriske proces som også gjalt hele billedets udtryk og flere lag er kommet på i dit felt, og motivet er vokset i forhold til hvad der var godt for billedet. Og i forhold til en fælles ide om at lade nogle felter overlappe. Det var b.la. noget vi fik fra dit skitsearbejde.

Aia; I dine felter på billedet har du kombineret ideen om mønstre på to niveauer: Både i feltet men også så de 3 felter selv er et mønster i det store billede og refererer til vindmøller som gik igen i mange skitser.

Althea og Amalie; har kørt tæt parløb udover skitsearbejdet. I har arbejdet med alle mulige ideer og nogle former som var flotte mønstre og med tekst hvor blomsternavne som også var pigenavne gav god mening. Tilsidst valgte I at male en plante som både er smuk og farlig og som hos jer har en pink blomst.

Elias; du lavede fra starten en flot tekst-skitse og gav således ideen til at tekst kunne være en del af billedet. Du har til sidst skrevet små poetiske udsagn som er kondenseret udfra hele processen.

Og du ; har lavet nogle eksperimenterende eller næsten konceptuelle greb med malingen, penslen og svamp. Du har brugt maling som maling, og det er fedt fordi det minder os om hvor vi er.
Derudover har du bare været fænomenal til at blande farver frem som vi pludselig manglede.

Mette til sine elever:
Jeg vil overordnet fortælle at I har været meget optaget af at arbejde i dybden med skitsen og arbejdet med motiver. I har også været optaget af et æstetisk og harmonisk udtryk, og i arbejdet med farvepaletten.

Og i det hele taget har alle som jeg startede med at sige, været super gode til at hjælpe hinanden i processen og i arbejdet med helheden. Alle roller, både at have overblik, at klø på og at sprede optimisme har været vigtige. Så tusind tak for jeres store indsats.

Det er godt gået og det et blevet et super flot maleri.

Back To Top